Sommerferien nærmer sig og vi går nu ind i sidste undervisningsuge. Det har været en anderledes afslutning for os alle med udskudte eller aflyste arrangementer pga. Covid-19. I næste uge skifter klasserne lokaler, bøger afleveres og torsdag afholdes grøn dag inden vi har afslutning fredag. I starten af ugen afholdes translokation for 9.a mandag, 9.b tirsdag og 10.a onsdag. Vi ser frem til en skøn afslutning inden sommerferien.